Hjælp til dig der er ramt af stress

De fleste mennesker vil igennem livet opleve at blive ramt af stress.
Der kan være utallige årsager for, at du har det lige netop, som du har det.

Jeg tilbyder både intensive personlige forløb og gruppeforløb til dig, der er ramt af stress. Jeg er parat til at støtte dig i processen ud af stress og kan hjælpe dig med at forebygge, at du havner i stress igen.

Jeg giver individuelle sessioner dels i Stilling ved Skanderborg og dels ved Mariendal Strand. Her er der mulighed for, at en del af samtalen foregår som walk and talk i den skønne omliggende natur.

  • Hvad er stress?

    Stress er et vidt begreb, der spænder fra milde begyndende stresssymptomer til mere alvorlige stresssymptomer. Uanset hvor du befinder dig stressmæssigt, kan jeg hjælpe dig med at komme fri af stress.

    Når man er stresset, kan man have svært ved at se, hvad man har brug for, og hvad der skal til for at slippe ud af stresstilstanden. Man kan have brug for en person, som lytter og er i stand til at guide og støtte henimod en stressfri tilstand.
    Jeg er din guide undervejs i processen ud af stressen. Mens du er i et forløb hos mig, kan du altid kontakte mig via mail eller sms, og jeg vil kontakte dig snarest muligt.

    Jeg tilbyder et stresshåndteringsforløb, der skridt for skridt får vendt din stresstilstand til overskud.

    Det er en tillidserklæring at søge hjælp til at komme ud af stress, og jeg vil gøre mit allerbedste for, at vi i samarbejde kan skabe mulighederne for, at du bliver stressfri og forbliver dette fremover.

    Måske virker det helt uoverkommeligt for dig at skulle forholde dig til din stresstilstand, men jeg er overbevist om, at jeg kan hjælpe dig på vej, så tøv ikke med at kontakte mig. Da stress ofte opbygges gradvist igennem længere tid, skal du ikke forvente, at du i løbet af kort tid bliver helt stressfri, men du vil meget sandsynligt allerede efter første session opleve en positiv forandring.

    Jeg hjælper dig med trin for trin at genvinde overblikket, så stress vendes til overskud, trivsel og glæde.
    Jeg er som menneske oprigtig, grundig og nærværende, og jeg tilpasser indhold og vejledning til det enkelte menneske og aktuelle situation.

Hjælp til at håndtere din stress behøver ikke at foregå i et terapirum, jeg vil meget gerne trække den kæmpe kraft, der ligger i at opholde sig i naturen ind i et stressforløb med dig.

Derfor giver jeg mulighed for, at vi ind imellem tager en snak mens vi går i de skønne rammer ved Mariendal strand. Det at opholde sig i naturen er i sig selv meget helende. Naturen giver bl.a. en let stemning, som kan være med til at give dig et lille energiløft, som er så vigtigt, hvis man er stresset eller energien af anden grund er lav.

  • Første skridt ud af stress er at opsøge hjælp. Professionel hjælp til stresshåndtering kan du få mange steder, men det er vigtigt for et vellykket forløb, at det varetages af en fagperson, der ved noget om, hvordan man behandler stress og har en tilgang, der passer til netop dig.

    Jeg har et solidt uddannelsesmæsigt fundament og holder mig løbende opdateret indenfor den nyeste stressforskning. Derudover er jeg meget bevidst om relationens betydning for behandlingens virkning og har en anerkendende tilgang, hvor ro og individuel vejledning tilpasset netop din problemstilling er prioriteret.

    Man kan være ramt af stress på forskellige niveauer. Nogle er meget hårdt ramt, mens andre har milde stresssymptomer. Jo stærkere stresssignaler man oplever, des længere og mere krævende er vejen tilbage til den gode balancerede hverdag med overskud og energi.

    Jeg tilbyder to individuelle forløb:

    - et kort forløb med 4 sessioner, som er tilpasset dig, der har har begyndende stresssymptomer, og som søger redskaber til at undgå, at stressen udvikler sig samt til dig, der ønsker en sparringspartner til stressforebyggelse og hjælp til at opnå en værdibaseret og selvkærlig livsførelse.
    - et forløb med 8 sessioner, som er tiltænkt dig, der er ramt af stress i højere eller mindre grad.

    Måske er du sygemeldt eller på kanten af en sygemelding. Under begge forløb støtter jeg dig hele vejen, og du kan imellem sessionerne kontakte mig enten på sms eller mail, og jeg ringer dig op ved førstkommende lejlighed.

    Kontakt mig for en kort afklarende samtale, så vi sammen kan finde ud af, hvilket forløb, der er det rigtige for dig.


Skriv til mig, hvis du ønsker at lave en aftale eller har spørgsmål til stressforløbene. Jeg vender hurtigt tilbage!

Email: Birgitte@birgitteleth.dk
SMS: +45 30 25 65 15

Kontakt